Fuglsang Service

Kontorleder med ansvar for personale og daglig drift

Har du erfaring med ledelse, økonomi og HR – og trives du med både at lede og selv løse administrative opgaver? Hos Fuglsang Service søger vi en kontorleder, der kan skabe overblik, prioritere og følge op i en alsidig hverdag.

Fuglsang Service arbejder med algebehandling, rens og tagmembran for erhvervs- og privatkunder. Vi er cirka 15 medarbejdere, og fra vores kontor i Brovst skal du være med til at sikre sammenhæng mellem administration, personale og den daglige drift.

Din rolle

Du får ledelsesansvaret for kontorets medarbejdere og det samlede ansvar for HR. Samtidig får du en central rolle i koordineringen af den udførende drift i tæt samarbejde med direktør og ejer Mikael Fuglsang og de ansvarlige for planlægning og udførelse.

En væsentlig del af din hverdag består af administrative opgaver, som du selv løser. Du prioriterer og fordeler arbejdet på kontoret og vurderer, hvilke opgaver du varetager, og hvilke du uddelegerer. Det kræver, at du både kan sætte retning og følge op, så opgaverne bliver afsluttet.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Ledelse og koordinering: Lede kontorets medarbejdere, prioritere og fordele opgaver samt følge op på aftaler og deadlines.
  • HR og personale: Varetage rekruttering, onboarding, ansættelseskontrakter, MUS-samtaler og ferieplanlægning. Ansættelser sker i samarbejde med Mikael Fuglsang.
  • Økonomi og løn: Håndtere fakturering, leverandørfakturaer, betalingsopfølgning, løngrundlag og bonusopgørelser samt samarbejde med revisor.
  • Systemer og arbejdsgange: Sikre velfungerende administrative rutiner, vedligeholde systemer og udarbejde relevante oversigter og opgørelser.
  • Kunder og administration: Bidrage til kundeservice, tilbud, ordrer og aftaler samt løse administrative opgaver for ledelsen.

Opgaverne går på tværs af Fuglsang Algeservice ApS og Fuglsang Tagmembran ApS.

Hvem er du?

Du har erfaring med ledelse, økonomi og HR og er vant til selv at løse administrative opgaver. Du trives med en bred kontaktflade og kan skabe struktur i en hverdag, hvor flere opgaver kræver din opmærksomhed.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Leder tydeligt og møder medarbejderne med respekt og ordentlighed.
  • Kan prioritere og følger op, til opgaverne er afsluttet.
  • Har økonomisk forståelse og arbejder omhyggeligt med tal.
  • Er tryg ved personaleansvar og kan tage både de daglige og de svære samtaler.
  • Arbejder selvstændigt og ved, hvornår du skal inddrage andre.
  • Er fortrolig med Excel og har let ved at lære nye systemer.

Kendskab til e-conomic, SuperOffice, Mobilplan, FarPay og Corpay er en fordel.

Det tilbyder vi

Du får en central rolle i en mindre virksomhed, hvor du er tæt på beslutningerne og kan se betydningen af din indsats i hverdagen. Du får mulighed for at præge kontorets arbejdsgange og skabe en god struktur for både dig selv og dine kolleger.

Du arbejder tæt sammen med Mikael Fuglsang og har løbende kontakt med kolleger, kunder og samarbejdspartnere.

Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdssted på Møgelvold 54, 9460 Brovst.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pension.

Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

Søg stillingen

Send din ansøgning og dit CV til direktør og ejer Mikael Fuglsang på mft@fuglsang-service.dk med emnet »Kontorleder«.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikael på 28 19 77 28.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Fuglsang

Fuglsang Algeservice ApS
CVR nr.: 32782345

Fuglsang Tagmembran ApS
CVR nr.: 45612473

Hold dig opdateret

Få tips, nyheder og gode råd til vedligeholdelse direkte i din indbakke.

Kontakt os vedr. din opgave og få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Dine oplysninger behandles fortroligt.
Svar inden for 1 hverdag
Gratis vurdering
Ingen binding